Få en god start på dit investeringseventyr med de rette investeringsmuligheder
(Annonce)
Hvis du er ny til investeringsverdenen, kan det være en smule
forvirrende at finde rundt i. Et af de første skridt er at finde ud af, hvad
man vil investere i, og hvilken investeringsmulighed passer bedst til ens
ekspertise, erfaring og temperament. Nogle investeringsmuligheder er nemlig
mere krævende end andre – eftersom nogle vil kræve mere erfaring og tid brugt
på at sætte sig ind i markedet. Derudover er nogle investeringsmuligheder også
mere risikable end andre, selvom der selvfølgelig altid er en vis risiko
forbundet med at investere.
Det kan imidlertid være svært at blive
klogere på økonomi på nettet. Vi har derfor samlet
beskrivelser af en række investeringsmuligheder til dig, så du kan vælge den
mulighed der passer bedst til dig, og dermed få en god start på dit
investeringseventyr.
Aktier
Når du køber en aktie, køber du et værdipapir der beviser at du
ejer en lille andel af en virksomhed. Du køber aktien gennem en aktieplatform
eller gennem din bank. Det er typisk billigere at købe gennem en aktieplatform,
eftersom banken ofte vil kræve ekstra gebyrer for køb af aktier.
Fordelen ved at købe aktier er, at hvis kursen på aktier stiger,
stiger værdien af din aktie også - og på den måde har du så tjent penge på at
købe en aktie.
Kryptovaluta
Kryptovaluta er en form for digital valuta, som kan handles på en
blockchain. På samme måde som med aktier, kan kursen stige i værdi, hvorpå du
kan tjene på din investering. Kryptovalutaen Bitcoin er især steget i værdi i
løbet af de seneste fem år, og der er nu mange andre på markedet, som man kan
tjene på. Kryptovaluta kan desuden bruges til at handle med på nettet.
Futures
Futures handel, som blandt andet kan foretages hos saxo,
omfatter en aftale mellem to parter om enten at købe eller sælge en aktie,
eller et andet underliggende aktiv, til en bestemt pris på et bestemt tidspunkt
i fremtiden. Ved at indgå denne aftale er man forpligtet til enten at købe
eller sælge det underliggende aktiv. Fordelen ved futures handel er at man kan
låse en bestemt pris hvis man ikke er klar til at købe lige nu, men forventer
at aktien vil stige i værdi i fremtiden. Man kan dermed stadig købe den til en
lavere pris.
Indeksfonde
I stedet for at købe en bestemt aktie, kan man også investere i
en indeksfond. Man
investerer dermed i en portefølje af forskellige aktiver i et bestemt marked.
På denne måde spreder du din risiko over en række aktier frem for at satse på
en enkelt.