Huskeliste til nyjægeren
Har du også for nyligt skiftet weekenderne på
sofaen ud med jagt, frisk luft og ro? Mangler du som nyjæger inspiration til en
huskeliste på ting, som kan være en rigtig god idé at have styr på inden, du
bevæger dig ud i de tidlige morgentimer, så læs med her.
Nogle ting og udstyr er vigtigere
end andet, men som ny i hele denne store verden inden for jagt, kan det være en
hjælp at få ridset en ting eller to op. Huskelisten er delt op i tre kategorier
for at give dig et bedre overblik over, hvad du skal huske at have styr på
inden, jagten går i gang.
Våben og ammunition
Denne kategori er nok meget selvsigende og
uundværlig, når du skal på jagt. Det er ekstremt vigtigt, at du finder et våben
og tilhørende ammunition, som passer til den jagtform, du skal på. I dag
anvender mange jægere et haglgevær, fordi jagtformen er enormt social, og i
Danmark får du med haglgevær også mulighed for at skyde de fleste vildtarter.
På den måde er du sikret en succesfuld oplevelse.
Når du har fundet det helt rette våben, skal
du selvfølgelig have nogle patroner til, og det er meget forskelligt, hvilke
slags jægerne foretrækker. Vi kan sige så meget, at størrelsen på dine patroner
afhænger af, hvilken jagtform du skal dyrke. Skal du på havjagt, gåsejagt eller
skyde rådyr, anbefales du at vælge 1’ere – 3’ere hagl på f.eks. 32 eller 36
gram.
Beklædning
En ordentlig beklædning er ligeledes en vigtig
del, når du skal på jagt. En god jakke og et par slidstærke bukser er de
vigtigste beklædningsgenstande, da det både beskytter og skjuler dig, når du
sidder og venter på, at dit bytte kommer frem fra skjul. Skal du afsted i de
lidt koldere vintermåneder, kan det helt klart anbefales, at du investerer i et
godt sæt termoundertøj, som holder dig varm.
Andet nævnelsesværdigt beklædning er en god
t-shirt eller skjorte som mellemlag, handsker, sokker, orange signalering og
sløringscreme og sidst men ikke mindst et par gode sko eller støvler, der
passer til årstiden.
Ekstra udstyr
Der findes et hav af ekstra udstyr, som kan være meget relevant at nævne i forbindelse med huskelisten til nyjægeren. Der er måske nogle ting, som du ikke havde tænkt over. Til dit våbentilbehør og udstyr kan det være en god idé at købe en taske, som letter transporten til og fra jagten.
Du kan også gøre transporten lettere med en geværrem, som gør, at du kan svinge
dit gevær over skulderen og komme videre. Derudover skal du huske et foderal,
da der i Danmark er lovkrav om, at du skal transportere dit gevær i sådan en.
Den fylder ikke ret meget, og den kan nemt pakkes væk, når du ikke bruger den.
Sidst men ikke mindst kan det være rart at
have en skarpbladet kniv med, som er mange jægeres bedste ven. En god kniv har
mange gode funktioner under jagten, og den skal først og fremmest bruges til at
aflive og brække vildtet. Ydermere er det nævnelsesværdigt at gøre opmærksom
på, at du altid bør have et rensesæt for at holde dit gevær funktionsdygtigt i
mange år frem.