Sommerdæk til bilen? Sådan vælger du de rette
Når der ikke er sne på vejene, er det
oplagt at køre med sommerdæk. Derimod giver det ikke mening at køre med
vinterdæk. Sommerdæk består af hårdere gummi end vinterdæk, hvilket på en isfri
vej giver et bedre vejgreb. Om vinteren kan det være en ulempe at køre med dæk
med for hårdt gummi, da du får en længere bremselængde på glatte veje, end når
du bruger vinterdæk med blødt gummi.
Hav mindst 1,6 mm dækmønster på sommerdæk
Nu er det ikke kun dækkets type, der
får betydning for vejgreb og bremselængde. Ved sommerdæk
skal du som ved vinterdæk og helårsdæk også have dækmønstrets tykkelse for øje.
Med tiden bliver dækmønstret slidt ned, og jo mindre dækmønster der er tilbage,
jo dårligere vejgreb får du. Kører du på danske veje, skal der være 1,6 mm
dækmønster tilbage, men at have mindst 3 mm er nu klogt.
Sammenlign bildæk på støjniveau og bremselængde
EU har en mærkningsordning for
bildæk, du kan ty til, når du vil sammenligne bildæk for at finde de rette til
din bil. Mærkningen gør det let at se, hvilken bremselængde dæk har i vådt
føre. Som noget andet kan mærkningen fortælle dig om, hvilket støjniveau dæk
har under kørsel, og hvor godt dæk klarer sig, hvad brændstoføkonomi gælder. Skeler
du til mærkningen, får du nemt ved at vælge dæk.
Ved du ikke, hvilke dæk du skal have?
Hvis du ikke ved, hvilke dæk du skal
til din bil, kan det være oplagt at lægge vejen forbi et værksted – det kommer
du nok under alle omstændigheder til at gøre, når du skal have dæk sat på. De
hjælper dig med at finde dæk med den rette bredde, det rette loadindex (der
viser, hvor meget vægt der må være for hvert dæk på bilen) og en høj
hastighedskode. Du behøver altså ikke nørkle med det selv.