Hvordan finder du den bedste iPhone til dig?

Har du smadret din mobiltelefon? Er din telefon blevet gammel, og vil du gerne have en ny iPhone snart? Apple har mange loyale brugere af deres produkter. IPhonen er en meget populær telefon, og der kommer hele tiden nye modeller på markedet. Og den næste er større og mere avanceret end den sidste. Men inden du bare køber den nyeste og dyreste iPhone, skal du huske at tænke dig om. Det er nemlig ikke sikkert, den nyeste er den bedste for dig.


Hvad skal du tænke over, inden du køber en ny iPhone?


Når du skal til at finde dig en ny iPhone, er der nogle ting, du skal tænke over. Den bedste iPhone, er nemlig et relativt udsagn. Det er vigtigt, du tænker over, hvor meget du bruger din telefon normalt. Det er også vigtigt at tænke over, hvad du så bruger den til, når du bruger den. Du kan nemlig spare en masse penge ved grundigt at overveje, hvad du egentlig taget har brug for i en telefon.


"Den bedste iPhone for dig, er ikke nødvendigvis den nyeste iPhone. Jeg har testet samtlige iPhones siden 2007 og den bedste iPhone har som gylden hovedregel et par år på bagen, og så er den typisk meget billigere end de nyeste iPhones", Steen Jørgensen, Mobilekspert på Mobilpriser.dk.


Du kan finde mange fine iPhones til en acceptabel pris på nettet. Og tit er disse iPhones brugte. Men det betyder ikke, de er dårligere. Bruger du kun din telefon til telefonsamtaler og at tjekke din mail, så kan du nemt undvære de mange funktioner en ny og dyr iPhone har.


Hvor mange funktioner har du egentlig brug for?


Hvis du bruger din telefon til at se film, tage gode billeder og alt muligt andet, så kan det være, du skal undersøge telefoner med et godt kamera og en god, stor skærm. Hvis det er tilfældet, kan en af de nye og dyre iPhones være en god investering. På den måde får du et multifunktionelt device, der kan gøre op for både kamera og fjernsyn. Og så giver det mening at lægge lidt ekstra penge i din telefon.


Vil du have en praktisk telefon, der nemt kan være i din lomme, og som mest skal bruges til at ringe med, så kan du med fordel købe en brugt og ældre model. Det kan i sidste ende betale sig.