Hvad er en VPN og hvorfor har man brug for en?

Hvad er en VPN?


Hvad er en VPN forbindelse? Du har sikkert hørt en ven eller kollega nævne begreber som VPN tjeneste og privat VPN uden egentlig at have bidt mærke i eller helt forstået hvad begreberne reelt dækker over.
VPN er en forkortelse for den engelske term Virtual Private Network og som det engelske navn antyder, så er der tale om et privat netværk, hvorpå man som internetbruger kan surfe forholdsvist trygt og sikkert uden indblanding eller snagen fra uvedkommende. Det kan man fordi en VPN-forbindelse krypterer al datatrafik til og fra din mobil, PC eller tablet, således at ingen kan bryde ind og læse med på din data.


 Hvordan fungerer en VPN?


For at forklare hvordan en VPN forbindelse fungerer, er det nemmere at starte med at forklare hvordan man normalt færdes på internettet. Når man går online via sit eget netværk i hjemmet med sin mobiltelefon eller computer er man i direkte kontakt med de sider og steder, man besøger. Man blotter sin tilstedeværelse på de forskellige besøgte websteder i form af sin IP-adresse, som er et unikt nummer der kan spores tilbage til dig og din lokation. På den måde vil du altid give dig til kende digitalt, når du surfer rundt på nettet.

Men med en VPN forholder det sig anderledes. Abonnerer du på en betalt eller gratis VPN vil din data ikke blive blottet på de pågældende hjemmesider, som du besøger. I stedet surfer du på nettet via en VPN server, som dermed fungerer som din nye IP-adresse og gør dig digitalt usynlig. Når du besøger hjemmesider via en VPN forbindelse vil hjemmesiderne netop tro, at du surfer fra den pågældende VPN servers lokation i stedet for din egen lokation på din bopæl. Udover det sørger selvsamme server for at kryptere din data i form af koder, som er ubrydelige for hackere og andre cyberkriminelle.

 

Fordele og ulemper ved en VPN


Der er åbenlyse fordele ved at benytte sig af en VPN forbindelse, men der er, som med så mange andre ting, også visse ulemper. De væsentligste fordele og ulemper kan opsummeres til følgende:

 Fordele:
 

       Øget online sikkerhed: Kryptering af din data skaber mere tryghed og sikkerhed

       Øget online privatliv: maskering af din IP-adresse skjuler din ægte lokation og skaber mere anonymitet.

       Visning af geografisk blokeret indhold: Brugen af VPN-servere i andre lande kan åbne op for tidligere blokeret geografisk blokeret indhold.

       Økonomiske fordele ved online shopping: Maskering af din lokation kan snyde og forvirre hjemmesider, således at de ikke kan manipulere med prissætningerne. 


 Ulemper:
 

       Reduceret internethastighed: En VPN forbindelse kræver flere ressourcer af dit system og kan derfor sænke den overordnede internethastighed.

       Øget VPN-blokering på hjemmesider: flere og flere udenlandske websteder er blevet bedre til at spore VPN-brugere og kan derfor blokere for adgangen.

       Penge: Man kan godt finde gratis VPN tjenester, men kvaliteten er svingende og til tider tvivlsom. Man skal derfor til lommerne for at abonnere på en ordentlig VPN-tjeneste.

 

Hvor kan man benytte en VPN?


En VPN er som udgangspunkt et redskab til at øge borgernes privatliv og sikkerhed på nettet. Men teknikken bag VPNen har nogle åbenlyse sidegevinster, som alle kan drage fordel af. Det er er muligt at besøge og se indhold på hjemmesider i udlandet, som ellers ville have været utilgængeligt, hvis man havde surfet fra sin egen IP-adresse. Danskerne bruger især VPNen til at få vist indhold på amerikanske sites. Man bruger sin VPN til Netflix for eksempelvis at kunne tilgå den amerikanske version, som har andet og mere streaming-indhold.

På samme måde fungerer en VPN også, hvis man er på ferie i udlandet og godt vil streame eksempelvis DRs eksklusive indhold. Det ville normalt være umuligt at tilgå fra udlandet, men hvis man vælger en VPN Denmark server fra sin position i udlandet, vil DRs hjemmeside tro, at du ser med fra en lokation herhjemme.

Hvordan installerer man en VPN?


Det er forholdsvist enkelt og ukompliceret at installere en VPN. Men er det overhovedet overhovedet lovligt at benytte sig af en VPN service? Ja, det er det, s
ålænge du naturligvis bruger VPN i lovligt øjemed. Man kan dog komme i klemme, hvis man bevæger sig ind på geografisk blokerede hjemmesider, hvor man eventuelt kommer til at overtræde ophavsret eller lignende. Men overordnet set er selve abonnementet på og brugen af en VPN tjeneste fuldt legalt og fungerer som en menneskeret i bestræbelserne på at skabe mere beskyttelse og sikkerhed for sig selv.

 Den nemmeste måde at installere en VPN på er ved at downloade tjenesten på en VPN-udbyders hjemmeside. Men før man vælger sin udbyder kan man med fordel se flere forskellige VPN-test an for at få et indtryk af de forskellige udbyderes kvaliteter. Der er netop mange udbydere på markedet, og det kan i den forbindelse være svært at navigere i de forskellige tilbud.
 

Hvorfor er online privatliv så vigtigt?


Vores samfund har foretaget en radikal digitalisering indenfor de seneste 10
år. Internettet er ikke længere blot et medie til underholdning, men rummer nu platforme hvor vi socialiserer, deler mere eller mindre private beskeder og billeder, administrerer vores bank-anliggender, shopper og efterhånden klarer alle vores forhold med staten og myndighederne. Med andre ord: hele livet er blevet digitalt og internettet rummer derfor nu nogle af vores absolut mest personfølsomme oplysninger. Vi overlader derfor nu i stigende grad ansvaret for beskyttelsen af vores oplysninger på nettet til andre. I den forbindelse er en privat VPN et redskab, hvor man som borger selv får lidt medbestemmelse i den beskyttelse. En VPN i Danmark kan dermed medvirke til øget privatliv og fungere som et ekstra værn mod cyberkriminalitet.

 

Konklusion


Der kan næppe herske tvivl om, at der, uanset hvad, er langt flere fordele end ulemper ved en VPN. En ting er de sjove og fordelagtige sidegevinster, som følger med i en VPN i Danmark, noget andet og klart mere essentielt er den sikkerhed og tryghed, der skabes. Det er muligt at oprette en VPN i Danmark gratis, men det er igen vigtigt at pointere, at en gratis VPN ofte har mange udfald og ikke kan love samme kontinuerlige sikkerhed og kvalitet som fåes ved en betalt tjeneste. I en verden, hvor penge, vigtige dokumenter, fortrolige beskeder og billeder efterhånden er mere digitale end fysiske, så vil behovet for øget online sikkerhed være evigt aktuelt.