Flere endt i alkoholbehandling efter karantæne
(Annonce)
4 ud af 5 danskere nyder af og til alkohol, men for mange bliver det desværre lidt for ofte. Et alkoholmisbrug har tendens til at vokse hvis der samtidig er lediggang, arbejdsløshed, familiekriser og lignende.
Efter 2 år med hjemmearbejde, karantæner, restriktioner og nedlukninger af flere brancher i Danmark, har alkoholen desværre taget over i hverdagen for flere danskere end normalt.
Er du en af dem, eller pårørende til en af dem, og har du brug for hjælp så kan du læse mere om hvordan du får den rette hjælp her.
Tal med nogen
Det første skridt for at komme i gang med alkoholbehandling er oftest også det sværeste, for det kræver at du taler med nogen om det.
Der er flere steder man kan henvende sig, det kan f.eks. være egen læge, kommunen eller direkte til et misbrugscenter. Har man en arbejdsgiver kan man også tale med ham eller hende, da de ofte også har mulighed for at hjælpe med et evt. alkoholmisbrug.
Der findes også en del anonyme rådgivningslinjer man enten kan ringe eller skrive til, og få vejledning om hvordan man kommer i gang, af og til kan det også være en start bare at tale med sin bedste ven, en veninde, eller et familiemedlem.
Forbliv anonym
For de fleste kan det være et stort tabu at have et alkoholproblem, måske er du stadig i job, eller ønsker at fortsætte en nogenlunde uændret hverdag sammen med din familie og deltage i fritidsaktiviteter uden at involvere nogen i alkoholmisbruget.
Alle i Danmark har heldigvis ret til at blive behandlet anonymt via ambulant alkoholbehandling. Kommunen kan henvise dig til et tilbud, og der findes også flere private klinikker der tilbyder anonym ambulant behandling. Det kan være en mulighed for at løse et misbrug der er under udvikling.
Det koster ikke noget at få hjælp
Hvis du vælger et af de kommunale tilbud kan du også få hjælp der ikke koster dig noget.
Et alkoholmisbrug kan betyde at din økonomi også er hårdt ramt, og det skræmmer nogen fra at påbegynde misbrugsbehandling. Det er derfor vigtigt at vide at det ikke er noget du skal tænke på.
Ønsker du derimod et privat tilbud af anden karakter kan du altid ringe til det ønskede center og få en snak om pris og mulighed for at strikke et tilbud sammen.
De fleste steder er vant til at håndtere at de klienter der kommer, har en dårlig økonomi som følge af et stort alkoholmisbrug.