Brug for en ny økonomisk start? Sådan bliver du gældfri
(Annonce)
Du kender det muligvis godt; man er kommet til at tage et
kviklån eller to for meget, banklånet til bilen var lige en tand dyrere, end
man først havde regnet med, og huslejen og regningerne hober sig op. Man er ret
økonomisk presset, og det er noget værre hø – derfor kigger vi her på, hvordan
du bliver gældfri.
Køb på afbetaling i stedet for at låne penge
Mange vælger at tage et kviklån eller et forbrugslån, når de
skal have en ny telefon. Det skyldes ofte, at de ikke har pengene til at betale
telefonen kontant, og derfor er de nødt til at skaffe den på en anden måde.
Problemet med disse lån er blot, at de typisk kan komme til at koste rigtig
mange penge i længden – også selvom man ikke låner ret meget.
I sådanne situationer er det ofte bedre at købe på
afbetaling – hvad end det så er en telefon, en vaskemaskine eller en computer
til studiet. Det er ting, der er uundværlige, og man kan derfor ikke altid vente,
til man har sparet flere tusinde kroner op.
Når man køber på afbetaling, så betaler man varen i bidder
henover en periode – ofte til en lav eller ingen rente overhovedet, og hvis man
er heldig, er der heller ingen gebyrer forbundet med det. Altså er det en noget
bedre økonomisk beslutning end at tage et lån.
Der findes en informativ dansk webpage om emnet,
hvor du kan læse meget mere om det at købe på afbetaling.
Indfri mindre lån
Har man mange lån, kan man hurtigt miste overblikket og
dermed helt opgive at gøre noget ved problemet. Men en god måde at gribe det an
på er ved at indfri mindre lån - det kan være, at du har lånt et par hundrede
kroner her og et par tusinde kroner der. Her er det klogt at indfri disse lån,
så de kommer ud af verden.
Hellere glippe én betaling på dit store lån og indfri alle de små end at samle rykkere og dertilhørende gebyrer sammen på en lang række mindre lån bare for at kunne betale den månedlige betaling på ét stort lån. For lige så snart dine små lån er indfriet, ser du aldrig mere en regning fra dem, og du kan dermed fokusere udelukkende på de større lån. Hør mere om muligheden for at optage et samlelån i din bank eller hos et af de servicemindede låneselskaber. Der kan være (mange) penge at spare ved at samle (indfri) mindre lån.
Det kan virke uoverskueligt, men hvis du lægger et budget,
burde det gøre det nemmere at se, hvor du bør prioritere dine penge. Har du
svært ved selv at få lagt et sådan budget, kan du altid booke et bankmøde eller
kontakte en i din familie eller i din vennekreds, som har styr på økonomi og er
villig til at hjælpe dig.
Sælg ud af unødvendige ting
En af de hårdere løsninger, som godt kan være svær at
gennemføre, er simpelthen at sælge ud af nogle af de ting, som ikke er
nødvendige. Det kunne eksempelvis være et stort fjernsyn, en motorcykel, en
benzindreven plæneklipper, en drone eller andet, som du sagtens kan undvære.
Det kan for mange virke som en falliterklæring, når man begynder
at sælge ud af alle mulige ting, som gør, at man lever komfortabelt. Men
realiteten er, at mange af disse ting ofte er mange penge værd – og dermed kan
salget af dem gøre dig gældfri eller i hvert fald lette det økonomiske pres på
dine skuldre. Og det er noget, som du kommer til at takke dig selv for i
fremtiden.