5 tips - skab overblik over din økonomi online

Økonomi er noget, som vi alle er tvunget til at beskæftige os med i højere eller mindre grad. Har du ikke styr på dine penge, kan det nemlig være svært at føre en almindelig tilværelse med tag over hovedet og mad på bordet. Her får du 5 tips til, hvordan du kan skabe overblik over din økonomi online.


1.      Tjek op dine investeringer og aktier


Er du for eksempel typen, der har danske aktier, kan det være en god idé at holde øje med disse. De fleste aktier vil give det største udbytte, hvis de kører over en længere årrække. Derfor er det heller ikke sikkert, at du skal sælge din aktier, bare fordi det går dårligt i en periode.

Udover at holde øje med dine egne aktier, er aktiemarkedet naturligvis også en interessant ting at kigge på. Ud fra de forskellige tal kan det nemlig være, at du får lyst til at investere en større del af din opsparing. Du bør dog altid huske på, at der er en risiko for, at dine penge går tabt.


2.      Læg et realistisk budget


Skal du have overblik over din økonomi, er det altid en god idé at lægge et budget. På nettet findes der et væld af forskellige programmer, som gør det lettere for dig. På den måde kan du lynhurtigt blive klogere på din økonomi.

I et budget er det essentielt at angive, hvor stor din indkomst er, samt hvor høje dine udgifter er. Vil du for alvor skabe et overblik, er det en god idé at inddele dine udgifter i forskellige poster. Således kan det for eksempel være, at du opdager, at du bruger alt for mange penge på offentlig transport, når du bare kunne tage cyklen.


3.      Tag et smut forbi dine lån


Befinder du dig alligevel på nettet, er det en god idé lige at tage et kig på dine lån. Det kan nemlig være, at du blot klarer tilbagebetalingen hver måned, uden at tænke videre over, hvad pengene egentlig går til.


I visse tilfælde kan det sågar være en stor fordel, hvis du får lagt dine lån om. Har du optaget mange små lån, kan det for eksempel være en fordel at skifte til et samlelån. Skal du lægge dit lån om, er det en god idé at snakke med din bankrådgiver. På den måde kan du nemlig blive klogere på, hvad der er muligt for dig.


4.      Gør dine abonnementer sig stadig gældende?


I dag er det ikke unormalt at betale for et væld af forskellige abonnementer online. Her kan for eksempel være tale om mobilabonnementer, streamingtjenester eller e-aviser. Betalingen af disse abonnementer kan være udmærket – men kun så længe, at du rent faktisk gør brug af tjenesten.


Det kan for eksempel være, at du stadig betaler til et abonnement, som du ikke har brugt i flere år. Derfor kan det være en god idé at tage en lille rundtur på nettet og afmelde de abonnementer, som du ikke længere bruger. Her kan der nemlig være tale om et par hundrede kroner, som du kan spare hver måned.


5.      Tjek netbank og digitale postkasser


Hvis du skal have styr på din økonomi, er det nødvendigt, at du holder dig opdateret. Derfor er det en god idé jævnligt at tjekke netbanker og digitale postkasser. Således kan du for eksempel blive opmærksom på regninger, der skal betales eller tjekke om din lønseddel stemmer. Som du kan læse, er internettet altså et genialt værktøj, hvis du skal holde styr på din økonomi!